Stresshåndtering

Stress
Når vi på arbejdet eller i familien taler om stress, er der en tendens til at bruge ordet som udtryk for almindelig travlhed. Det gør det vanskeligt at skelne mellem travlhed og den alvor ordet indeholder for den der bliver ramt af kronisk ”ægte” stress.

Det er hensigtsmæssige at skelne mellem psykisk træthed, kortvarig og langvarig(kronisk) stress.

Langvarig stress er resultatet af et vedvarende pres som forringer vores fysiske og psykiske sundhed.
Mange af dem der virkelig er stressede på arbejdet, bruger alle deres kræfter på at holde sammen på sig selv og den ramte taler ofte ikke selv om stress.

www.videnskab.dk (okt. 2011) står der følgende:

”Chefen stresser dig med kurser i coaching og mindfulness.

Stresshåndtering presser ansatte i danske virksomheder.”

Der skrives videre i artiklen”Stressforskeren vurderer, at det godt kan lade sig gøre at lave stresshåndtering, der ikke presser de ansatte. Men det vil kræve en mere seriøs tilgang til problemet, end det, kursisterne møder på de kurser, der findes i dag.» Jeg er ikke i tvivl om, at man kan lave kurser, der rent faktisk har en gavnlig effekt. Men det kræver, at man forsker i det, og at man laver nogle ordentlige evalueringer af effekterne. Jeg kender ikke til, at der i dag bliver lavet videnskabeligt funderede stresshåndteringskurser,« siger en forsker”

Måske er det ikke et spørgsmål om at nogle sidder og undersøger nogle andre videnskabeligt! Måske skulle man begynde at undersøge behandler og ud fra hvilke videnskabelig tradition og metode de arbejde på. Der er en klog mand der en gang sagde: man finder, det man leder efter! Hvad nu hvis man leder efter det, som man kender, ender man så ikke bare det samme sted bare på en anderledes måde?
Hvem er egentlig kompetent uddannet til at varetage stresspatienter? Hvem stiller krav til alle de sagsbehandler som sender masser af såkaldte stressramte ud i alverdens aktiveringer af tvivlsom herkomst?
Stress er også blevet er forretning og det er ikke den stressramte der tjener på det.

Dilemmaet er at stress er et kompleks begreb og som Freud engang sagde, så det farligste ved psykologi er, dem som ved for lidt.
Måske er stressen kommet for at blive!

Ifølge Kirsten Marie Bovbjerg skal der i hvert fald gøres noget, for intet tyder på, at vi kan lade være med at presse os selv. Det er svært at dræbe ideen om ’det proaktive menneske’, der selv har ansvaret for at undgå stress. Vi er nemlig alle opsatte på at yde det optimale af frygt for fremtiden.»Vi skal følge med for ikke at gå bag om globaliseringen. Og vi skal arbejde hårdt, så vi kan blive ved med at have et videnssamfund. Fremtiden ligger hele tiden som en stor trussel bag kravene til de ansatte,«

Stress er alles ansvar og ikke en individuel sygdom, men det bliver det hvis den var længe nok!